Dansk Kinesisk Kultur Forening afholdte lørdag d. 7april 2018 foreningens 10 års jubilæum. Til et stort fremmøde af gæster indledtes aftenen med optræden af løvedans med to store løver og afslutningsvis kom de små løver ind og tog scenen. Herefter fulgte en meget smuk opvisning i taichi sværd. Efter flere velformulerede taler af vigtige venner og støtter af foreningen og af foreningens egen formand Li, indtog Mester Junyuan Liu scenen. Mester Liu imponerede gæsterne med sin smukke kalligrafi skrevet på flotte bannere til ære for foreningens årti i Danmark. Efter optræden med røgelse og te-ceremoni var der opvisning i taichi og en sidste og meget sjov og fantastisk løvedans optræden. Til alt dette og det gode selskab var der lækker sushi og kinesisk mad, hvilket fuldendte aftenen som en stor succes. Afslutningsvis var der både kage til alle og en sjov leg for børnene.
Foreningens 10 års jubilæum er blevet bemærket på tværs af oceaner. Beijing Times, Tencent Daily News, Netease News, samt mange andre hjemlige kinesiske nyhedsmedier har opsnappet foreningens mærkedag og det fantastiske arbejde gjort at fejre det. Foreningen retter en særlig tak til hr. Peng og John Venning for at fotografere og redigere de bedste motiver fra denne mindeværdige aften. Også en særlig tak til Zhu Xiaojun chefredaktør for China New Media Information Network for lykønskningen og den uvurderlige støtte. Tak til alle medlemmer og venner for at have arbejdet så hårdt for denne begivenhed.